John Mogensen kabaret

Så længe mit hjerte slår

1. - 9. juli 2005, kl. 18:30

Pris: Menu + show 325,- kroner.

Medvirkende: Tina Christiansen - Le Münster Swendsen - Jesper Søgård

Kapelmester: Rasmus Krogsgaard - Bas: Jan Høfler - Trommer: Ulrik Münster Swendsen

”Han sked ikke på almindelige mennesker”

Den 5. Maj 1928 kom John Mogensen til verden, født ind i en arbejder-familie på Amager. Musikken fængede hurtigt den lille John allerede mens han gik på Øresundsvejens Skole, så fra 3. klasse modtog han klavertimer. Senere blev han optaget i Københavns Drengekor hvor han sang indtil han som 16-årig, med stemmen i overgang, forlod mellemskolen i 1944.

De næste otte år har han forskellige småjobs indtil han bliver optaget i vokalkvartetten Blue Boys i 1952, som han synger sammen med indtil 1955.

Året efter, i 1956 danner han sin egen vokalkvartet 'Four Jacks', der ud over ham selv bestod af Bent Werther, Poul Rudi og Otto Brandenburg, der senere gik solo og blev erstattet af James Rasmussen.
Fra ’56 til 63 turnérede de landet tyndt i de hvide smokinger. I 1960 havde de deres største hit med ”Åh Maria”. Pladen blev solgt i 100.000 eksemplarer hvilket vil sige at hver fjerde ejer af en grammofon dengang købte pladen.

Four Jacks var ultimativt den største vokalkvartet på den tid.
Men turnelivet sled på kræfterne, og ved årsskiftet 1963 blev kvartetten opløst.

Efter bruddet stod John alene, ny musik væltede ind over landegrænserne fra England og Amerika så han skulle finde sine egne ben at stå på musikalsk set. Han begynde som hyggepianist og tog alle de jobs han kunne få, i hele Skandinavien. De følgende syv år, var dem der skabte den John Mogensen vi alle kender. Den slanke smukke mand blev langsomt, men sikkert til den over 100 kilo store mand med det karakteristiske fuldskæg med cykelstyr.

John begyndte at ”knappe bajere op” turnérede rundt mellem værtshusene og sov mangt en bøhmand ud under åben himmel. Han begyndte at se samfundet nedefra og syntes at samfundet top havde svigtet, en indgangsvinkel der gav ham nyt stof til sin kunstneriske udvikling.
 
Læs mere og se flere billeder på www.smiletsturne.dk

MENU:

Forret:
Varmrøget lax + kinarejer
Sås verde - Hjemmebagt brød

Cavery:
Lam - okse - gris
med alt tilbehør

Fadservering - spis så meget du orker